Vi har alle mange traditioner når det gælder jul. I min familie skal ønskesedlen være udgivet inden 1. søndag i advent. Det lader til i år, at det meste af familien skal have sokker. Jeg har ikke modtaget nogle ønskesedler.
Hvilken farve mon de ønsker sig i år ? ;D
Selv min kære mand er efterhånden begyndt at lærer at lave ønskeseddel. Ny rekord 5 ønsker på ham i år. Sidste år var der 3, og det er først for 3 år siden han rigtigt begyndte med ønskeseddel.
Jeg er så småt begyndt at sætte nogle nisser frem, min mand er lidt mod julepynt og syntes altid i starten det bliver for meget. Men nu har han smidt ud det nisser han hader mest. Men han må ikke rører mine kravlenisser.
For Lisa er det jo lidt nyt og spændende. Så hun var godt på vej afsted på potten ud til den nisse, som sad på trappen, for den ville hun snakke med.
Ja Lisa er godt i gang med pottetrænning, vi startede da hun var 10 måneder, utroligt så dejligt det er for os forældre med mindre rengøring.
Men tilbage til nisser, hjemme hos mine forældre bor der en nisse på loftet, den stiller træskoene udenfor døren 1. søndag i advent. Men de sidste par år efter min søster og jeg er flyttet hjemmefra, er nissen blevet mere aktiv. Den giver advents gaver til mine forældre og sender dem e-mail.
Vores venner i Paris har forøverigt modtaget pakkekalenderen. Tror mig der var nogen der lige pludselig glædede sig til 1. december.
Findes der noget bedre end julenisser, gaver og hygge i december ?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar